studieTAKTIK
Find din indre dronning
Find din indre prinsesse
Bestil bøger

Find din indre prinsesse


Om bogen:

Udgivet 2005 på Lamberths forlag.
165 sider.
Vejl. udsalgspris: 249 kr.

Find din indre prinsesse kan bestilles via mail her.




Kære pige og unge kvinde

Denne bog er skrevet til dig, som synes at livet af og til er besværligt.

Du som ikke kan forstå, hvorfor der er dage, hvor du føler dig glad og godt tilfreds, og hvorfor der er dage, hvor alt virker fuldkommen håbløst. Du som tvivler på, om du er god nok, smuk nok, dygtig nok og som ind imellem er bange for fremtiden. Du som synes, at livet virker uoverskueligt. Og du som tvivler på, om du kan finde en at dele tilværelsen med, om du får en uddannelse, som du bliver glad for, og om du nogensinde får et godt liv.

Som forfatterinde på alder med din mor kan jeg jo sagtens sige: ”det går over”, ”det er bare et spørgsmål om tid”, ”det skal nok gå”, og ”jeg havde det fuldkommen ligesom dig i den alder, det er helt normalt” osv. osv. Men lige nu kan du bare ikke bruge disse ord til en pind.

Derfor vil jeg invitere dig med igennem min bog, som har øvelser, du kan lave, hvis du har lyst, så du kan opdage, at du i bund og grund er god nok. At du er smuk, at din krop er ok, at du kan bruge pæren, og sidst, men ikke mindst, at du finder ud af, at mange andre har det på nøjagtig samme måde som dig. Også selvom du ikke kan se det på dem. Tro mig, selv fotomodeltypen tvivler af og til på sig selv - noget der for os andre kan være svært at forstå.